Frihed og FIRE,  Uncategorized

Fri, nu eller senere

Om FIRE, pension, tilbagetrækning og hvad det betyder

Denne bog handler om hvordan du bliver mere fri i hverdagen, ikke om hvordan du går tidligt på pension. – Ikke direkte i hvert fald. Konceptet FIRE, Financial Independent, Retire Early, altså Finansiel Uafhængig, Tilbagetrukket Tidligt, er stille og roligt vokset de senere år. Fra at være en tidlig bevægelse i internetfora, til en enkelt bog, til en stribe blogs, til at flere større TV-kanaler laver dokumentarudsendelser om emnet. FIRE kan der skrives hele bøger om, og varianterne af FIRE er stadig stigende, som et tegn på at bevægelsen stadig kun er ved at starte. FIRE har ofte som mål, at du skal kunne gå tidligt på pension, og knokle og spare indtil da. Eller til et tidspunkt hvor du kan gå på deltid. De forskellige FIRE-begreber, grundtankerne og lignende bliver ikke uddybet i detaljer her. Hvis du ikke er stødt på dem før, så er det oplagt at søge efter et par blogs om emnet. Der er gode på både dansk og udenlandsk.

Jeg har personligt både haft et ønske om at opnå FIRE (og har det nok endnu), men også haft en del tanker omkring projektet, som giver anledning til nogle overvejelser og tips til dig.

Mange kan have en klassisk tanke om at “Når jeg bliver pensionist”, “Når børnene flytter hjemmefra”, “Når jeg er færdig med at have alt det her overarbejde”, “Når bare jeg liiige ændrer noget radikalt i min hverdag, med en uoverskuelig tidshorisont, så får jeg sikkert på magisk vis mere tid til noget jeg synes er sjovt”. At arbejde hen mod FIRE er et forsøgt på at gøre tidshorisonten langt mere synlig. I stedet for at gå på pension som 70-årig, er det måske som 45-årig, eller 55-årig, eller hvad man nu end sætter som mål.

Det giver anledning til to spørgsmål:

1: Føler du at det først er når du “går på pension” at du er fri?

2: Hvad hvis der sker noget drastisk uplanlagt og du ikke når i mål? (dårlig økonomi, uforudsete jobændringer, alvorlig sygdom, børn!)

Der kan stilles flere spørgsmål, som f.eks. hvad man så reelt vil, når man har nået FIRE, hvor stramt man vil sidde, hvad man vil undvære, osv., men lad os starte med de to.

Hvis du først føler dig fri, når du går på pension, eller i de korte stunder hvor du har ferie, så vælger du selv at være u-fri, bundet, slavegjort i hamsterhjulet indtil da. Det kan man godt vælge, men det vil være en god idé at tænke over om man har det godt med det. Hvis man reelt føler at man har det godt med det, så kunne man måske overveje at droppen tanken om FIRE, og fortsætte med at arbejde til man har nået de 70 år i stedet.

Hvad hvis du ikke når i mål, f.eks. pga. alvorlig sygdom, eller du får en flok børn, der pludselig kræver noget andet af din økonomi end Excel-arket for FIRE-beregningerne siger? Måske bliver dit mål skubbet 5-10-15 år ud, måske bliver det umuligt.

Mit forslag til mig selv, og nu også til dig, i denne situation, er at tænke om en del af målet kan tænkes ind i hverdagen. Kan hverdagen komme til at føles mere fri, uden at have opnået FIRE, men stadig hvor en del af glæderne ved tanken om friheden bare er til stede, også om tirsdagen?

Det har jeg tænkt ind i mit liv, og revideret min FIRE-plan lidt der efter. Det betyder at der kommer til at gå nogle flere år før jeg opnår FIRE. Måske vælger jeg en alternativ FIRE-strategi på et tidspunkt, f.eks. Coastal FIRE, Barista FIRE eller lignende.

INFOBOKS: Sæt dig i et roligt øjeblik, og skriv svar på følgende spørgsmål:

  • Vil du gerne gå på pension på et tidspunkt du selv vælger?
  • Hvorfor?
  • Hvad vil du bruge din tid på, på det tidspunkt? (regn f.eks. 37 timer ekstra om ugen (1665 timer om året))
  • Vil du tage risikoen og ikke have frihed i hverdagen indtil da, eller vil du strække tidspunktet lidt længere ud i fremtiden, og have mere frihed i din hverdag i dag også?
  • Hvorfor det ene eller det andet?
  • Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar til dette, men det er rigtig godt at du tænker over det.

Fri, nu, lige nu

Okay måske ikke lige her og nu, med mindre du allerede er uafhængig af en arbejdsgiver, der gerne vil have indflydelse på din tid og kalender, og måske en familie der vil det samme. Men du kan starte nu, med at planlægge hvordan du hurtigst muligt får noget mere fritid.

Du kan enten få mere fritid og frihed i hverdagens arbejdsliv, eller du kan få en klump fritid sat ind i kalenderen, hvor du ikke passer dit normale arbejde imens. Det førstnævnte er nærmere beskrevet senere i bogen. Det sidstnævnte går vi ind i her.

Det kan hedde orlov, barsel, sygemelding, jobskifte, ferie eller noget i de retninger. Det giver dig en mængde fritid og frihed fra det eller de jobs du ellers har i hverdagen.

Hvis det er sygemelding er du jo desværre nok syg. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men ønsker dig det bedste. Er du stresset og får en stressrelateret sygemelding kan du måske bruge nogle af tipsne i denne bog alligevel, men jeg vil ikke garantere noget.

Hvis det er barsel, så får du blot et nyt job midlertidigt, med at passe barn/børn lidt mere intensivt end ellers. Men det kan stadig give et godt afbræk fra hverdagens job. Hvis du får mulighed for det, vil jeg kraftigt anbefale dig at tage nogle måneders barsel med dit barn. Dét kommer du aldrig til at fortryde. Du kommer derimod ret sikkert til at fortryde det senere hen, hvis du kun tager 14 dage.

De fleste arbejdspladser i dag vil gerne tilbyde dig orlov hvis du beder om det. Det koster nemt virksomheden adskillige måneders løn at skulle finde en erstatning, så hvis du ellers er rimelig god til dit arbejde, vil virksomheden hellere give dig nogle måneders fri end modtage din opsigelse. Når man planlægger længere sommerferier bruger mange tommelfingerreglen om at det tager én uge at koble ud af jobbet, og én uge at komme tilbage i jobtankerne igen. Så med tre ugers sommerferie giver det reelt én uges frihed i hovedet. Som udgangspunkt synes jeg det er rigtigt, omend især den sidste uge altså godt kan holdes fri hvis du vil det. Det kræver bare du er tilstrækkeligt god til at glemme at tænke på at skulle på arbejde igen.

Men tilbage til orloven. Den første uge bruger du på at koble fra jobbet. Og har du fri. Hvor længe skal du tage orlov? Mit bud er mindst én måned, udover den uge du bruger på at omskifte dig. Det vil sige mindst fem uger, gerne mere. Hold dig fra arbejdet når du er på orlov. Det vil sige at arbejdstelefonen er slukket, arbejdslaptoppen er pakket væk, hele tiden. Din chef har sikkert dit privatnummer hvis det virkelig brænder på. Og helt ærligt; du er faktisk undværlig på arbejdet.

Personligt har jeg taget barsel og orlov mindst fire gange, på mellem halvanden og tre måneder per gang. Det fortyder jeg sjovt nok ikke.


Forbered det stakkels firma

Du bør forberede din stakkels arbejdsgiver når du tager på orlov eller barsel. Både for virksomhedens skyld, fordi du er flink, og også for at minimere risikoen for at de har behov for at kontakte dig mens du er væk.

Måske er der brug for en vikar/konsulent i perioden, til at varetage nogle af dine opgaver. Måske ikke. Det afstemmer du med din chef i god tid, mindst tre måneder forinden. Hvis der er brug for hjælp, så sørg for at hjælpen starter i tilstrækkelig god tid til at du kan oplære vedkommende i alt det relevante. Hvis der ikke er brug for ekstern hjælp, så sørg for at aftale med din chef og kolleger, præcis hvem der overtager dine opgaver mens du er væk.

Hvis du har beslutningsansvar, så uddelegér det, og sig til kollegerne at de skal træffe beslutninger på dine vegne mens du er væk. Sig det flere gange, så der er en chance for at de husker det. Det hjælper til at der ikke ligger en større pukkel end nødvendigt, når du kommer tilbage. Og skulle de træffe nogle elendige beslutninger, så er det heldigvis stadig deres eget ansvar.

Tøm din opgaveskuffe før du går fra. Din mailbox skal i bund, din kalender være tom, dine opgaver være afsluttede eller overdragede. Hold et sidste overdragelsesmøde med en nær kollega eller chef, umiddelbart før du holder fri. Reservér den sidste arbejdsdag i kalenderen til afslutning og overdragelse. Reservér med det samme i kalenderen også den første arbejdsdag når du kommer tilbage på arbejdet, til ”opstart og mailbox”. Sæt et auto-reply på din arbejdsemail, der fortæller hvornår du er tilbage, og fortæller hvem man kan kontakte mens du er fraværende. Nævn også gerne her, at minimum din chef har beslutningskompetence, og at svarene ikke behøver vente til du er tilbage. Hvis nogle af dine kolleger har dit private telefonnummer, så aftal tydeligt med dem hvad de eventuelt må kontakte dig om. Jeg plejer at sige, at selv en ildebrand behøver jeg ikke høre om, for jeg vil alligevel være dårlig til at hjælpe med at slukke den på distancen.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.