Frihed og FIRE,  Uncategorized

Hvad skal din bolig koste?

Der er mange forskellige boligformer, og det er svært at ramme dem alle med nogle generelle kortfattede gode råd. Tankerne i dette kapitel tager primært udgangspunkt i ejerboliger, men det meste kan overføres direkte til lejeboliger også.

Først og fremmest, hvad er formålet med din bolig? Der kan være mange formål, men her er nogle af de typiske:

  • Et hjem, tag over hovedet
  • Stort hus med mange rum og meget plads, til hobbyer og hele familien
  • Fedt hus der udstråler godt design og styr på livet, som jeg bliver glad for at se på
  • Investeringsobjekt, jeg forventer at husprisen her i området stiger gevaldigt over de næste år

De tre første punkter hænger rimeligt sammen, og handler alle om at boligen er et hjem, et sted at bo, med nogle forskellige features. Punkt fire skiller sig lidt ud, ved at gøre boligen til et ’asset’, en værdi du kan handle på linje med guldbarre og bitcoins. Og naturligvis har din bolig en værdi. Men tænk over hvor meget din bolig skal være en brugsgenstand og hvor meget den skal være et handelsaktiv. Det er kun dig selv der kan vælge hvad du er mest til, rent opfattelsesmæssigt.

Hvem bestemmer hvor dyrt vi skal bo?

Det korte svar; ofte gør banken. Det gode svar; hvorfor gør vi det ikke selv?

De færreste af os har pengene til at købe et hus kontant. Derfor bruger vi landets udmærkede realkreditløsninger når vi køber boliger. Det er nemt og rimelig sikkert, og vi kan låne 80% af boligens værdi af vores medborgere, der stoler på at vi nok skal passe godt på vores nye hus.

Det er godt og trygt at vi har sådan et fælles lånesystem i Danmark. Om det er godt at der sidder tusindvis af medarbejdere til at administrere det, hvis løn vi også skal betale, kan sikkert diskuteres. Og om det hele kan disruptes via f.eks. blockchain-teknologi kunne være emne til en helt anden diskussion.

Ud over realkreditlånet vælger mange også at tage et lån i banken ved siden af, for at have endnu flere penge at købe bolig for. Her er renterne ofte væsentligt højere end på realkreditlånet.

Når du går og kigger på boliger, og måske taler med en eller flere banker, er det utroligt typisk at forsøge at ”maxe ud” i købsbudgettet. ”Hvad er det maksimale jeg må låne af jer?” er de flestes spørgsmål til banken. Måske har man fundet drømmehuset allerede, og er klar til at gældsætte sig, men mødet i banken konkluderer at de ikke tør låne jer helt så meget. Så går du videre til næste bank, og spørger om de vil tage lidt mere risiko, og låne jer flere penge. Meget ofte handler det kun om at få lov til at låne så meget som overhoved muligt.

Men hvorfor det? Hvad sker der hvis du sætter det lidt i perspektiv?

Hos bilforhandleren, hvis du tager et ordentligt stort billån, og et forbrugslån oveni, og låner noget ekstra af dine venner og familie, kan du måske få en endnu dyrere bil. Men tænker du sådan?

Nede i Netto skal du købe vin (det kan jeg ikke anbefale at købe i Netto), og der er nogle mega dyre flasker du godt kan vælge, hvis du bruger godt af dit kreditkorts reserve. Vælger du det? Hver gang? Hvad hvis det var minimælk i stedet?

Hvorfor vil mange have det absolut dyreste hus de lige akkurat kan komme til at betale for, når de samtidig, sandsynligvis, vælger en relativt billig mælk i supermarkedet?

Nogle vil mene at det slet ikke kan sammenlignes, og jeg medgiver at der er store forskelle, særligt på prisen. Men sat lidt på spidsen synes jeg sammenligningen alligevel er interessant, i hvert fald for at vække nogle tanker hos én selv.

Prøv at vende tilgangen til boligkøbet på hovedet. Start med at regne på hvad I f.eks. har lyst til at betale for et hus. I alt for hele huset, per år, per måned. Ikke hvad I lige akkurat _kan_ betale, såfremt I begge beholder jeres nuværende højtlønnede jobs, eller endnu værre, forventer at stige i løn. Men hvad I reelt har lyst til at bruge på et hus. Det kan være et svært regnestykke for mange, men prøv at tænk. ”Hvad synes jeg selv, helt personligt, er rimeligt at betale af på et hus, hver måned i 20-30 år?”

Regn det om til arbejdstimer. (REFERER TIL TIDLIGERE AFSNIT OM AT MAN SKAL KENDE SIN REELE ARBEJDSLØN). Hvor mange timer vil du arbejde hver dag, for at have jeres hjem?

Når du kender dén beregning, så kig på boliger i den prisklasse. Måske bliver du overrasket over at det er meget billigere boliger end dem I først havde forventninger om. Giv dig tid til lidt flere tanker om emnet. Tænk over;

  • Hvor længe vil jeg have at banken skal eje min bolig? – Hvordan har jeg det egentlig med det? Måske er det okay at jeg nærmest bor til leje, måske er det okay fordi jeg kender tidsperioden på 20-30 år, måske vil jeg faktisk helst selv eje den hurtigst muligt.
  • Vil jeg have friheden til at kunne holde orlov/fri fra job i f.eks. 1-2 år uden den faste kendte løn? Hvad betyder det for min boligs udgifter?
  • Hvis jeg eller min partner bliver arbejdsløse, hvordan har vi det så med boligens udgifter? Hvordan føles det i maven?

Det føles sikkert ikke ens for nogen af os, og der er ikke noget der er rigtigt eller forkert. Men rigtig mange vælger kun ud fra det vi får anbefalet fra bankerne og fra staten overordnet set, og dét er de løsninger der bedst kan betale sig for dem, ikke nødvendigvis for dig.

Personligt har jeg valgt et hjem i den billigere ende, der giver både ro i maven og frihed til at lave mange andre ting. Jeg er ikke så bekymret for at blive arbejdsløs, for jeg har regnet på, at det kan jeg godt tåle i en længere periode. Jeg kan godt lide selv at eje mine ejendele, og ser helst min bolig som en brugsgenstand. Jeg selv og mine børn skal have lov til at bruge boligen, lave om på den, sætte vores præg, uden at jeg har lyst til at bekymre mig om hvad andre mon synes om det, og hvad det betyder for værdien af den. Det betyder ikke at vi ødelægger huset, det betyder bare at vi ikke tænker så meget over det, og at vi lever frit i det.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.